Ungdomskulturen er nyskabende
14 10 2008Vækkeuret ringer. Klokken er lidt over 6. En ny dag er startet, og jeg begiver mig ud i en ny spændende dag. Min dag starter som alle andre med, at jeg tænder for fjernsynet for lige at opdatere mig - Tv 2 news er her ideelt for mig. Dagen forandres i det øjeblik jeg ser, at ungdommen endnu engang anklages for noget nyt. Denne gang er det en gammel gråhåret dame, som udtaler sig om, at vi unges sprog er helt uacceptabelt, og den hele store debat er i gang.
Det er så her jeg begynder at grine. Det var på ingen måde min intention, at det skulle være hånene, men et sted viser det en ny generations frembrud. Situationen kunne næsten ikke være mere symbolsk. Den erfarende generation udpeger den nye generations forskelle - her sproget, som udtales til at være helt igennem forargeligt.
Kernestoffet i situationen her har været set så mange gange igen og igen. Den nye ungdoms kultur møder den ældre kulturs, og naturligvis opstår der problemer. At det så i dag er i så små detaljer som sproget er en yderlighed, som overgangen her igennem tiden har skabt - Og er i selv vand i forhold til de sidste årtiers ungdomsoprør indholdene makabre stile, besættelser og vilde ungdoms organisationer.
Men hvorfor er det så, at der er så store problemer bare med sproget? Svaret kan ses meget nuanceret, men svaret kan hurtigt kortlægges: accept. Unge i dag har igennem deres barndom tilvænnet sig de normer forældrene har tillært dem, nøjagtigt som forældrene har lært af deres forældre osv. Heraf har de fået nogle normer om basal opførsel med sig som de kan realiserer i samfundet, hvilket her er i skolen. I skolen er kulturen dog helt anderledes og det tilvænner man sig på længere sigt, altså får man på en måde to sider af sig selv i den person man er. Mønsteret her forsætter som man går i klub, til sport og er med sine venner.
Konflikten man så møder er når to af de kulturer man har i sig mødes. Mange gange er de næsten fuldstændige forskellige. På den ene side har den unge sin basale, som for den unge har en naturlig accept - og på den anden side har den unge en af sine tillærte. Den unge har i sin bevidsthed en naturlig viden om hvilken kultur man skal tilpasse sig alt efter hvor man er. Det helt store rarmaskrig lyder først når den tillærte kultur opfanges af dem, som har tillært den unge den basale kultur, som her med sproget. Med freudianske briller kan man sige, at det er overgangen fra barn til voksen, som gennemleves igennem et oprør og, at den derfor er helt naturlig.
For at holde fast i Freud kan man ydermed siges, at man som ung står med valget imellem den gamle og grå mor og den farverige prins eller prinsesse i sit liv - Hvilket kan ses som valget imellem den gamle og basale kultur og så den nye og mere udfordrende kultur. Som alle andre vælger man naturligvis sidstnævnte.
Det kan være svært at acceptere, at ting som sproget ændres og betydningen af nogle ord ændres med tiden. Man er ung, som erfaren nødt til at acceptere ændringer - om man kan lide det eller ej. Altså at unges “udfordrende” sprog kan virke meget frastødende og oprørende er helt forståeligt, men man er nødt til at acceptere den ændring, som sker.
Kategorier : Mine tanker om hverdagen



